Vi støtter familier med kræftramte børn
Kræft kan fjerne alle mine fysiske evner.
Det kan ikke røre ved mit sind, det kan ikke røre ved mit hjerte, og det kan ikke røre ved min sjæl.
Citat: Jim Valvano
Kræft kan fjerne alle mine fysiske evner.
Det kan ikke røre ved mit sind, det kan ikke røre ved mit hjerte, og det kan ikke røre ved min sjæl.
Citat: Jim Valvano
Har du hænderne skruet rigtigt på og er du arbejdsom samt interesseret i at levere et ordentligt stykke arbejde, så er det dig vi har brug for.
Vores virksomhed vokser og vi søger derfor flere sanitører til stillinger i vores bygningsafdeling i Rødovre.
Du vil blive en del af et team med en professionel tilgang til arbejdet, som altid har kunderne i fokus og har ja-hatten på.
Vores virksomhed opererer i en branche hvor opgaver opstår pludseligt, og vi hurtigst muligt skal tage action for at leve op til vores gode navn og rygte. Det er derfor vigtigt du er fleksibelt indstillet og klar på en travl og skiftende hverdag, hvor der kan forekomme perioder med overarbejde.
Til gengæld bliver du en del af et dejligt og hjælpsomt fællesskab, hvor humor, gåpåmod og et fælles mindset om at løfte i flok, udgør mantraet til alle tider.
Vi forventer at du har kendskab til branchen og gerne et par års erfaring fra lignende stilling.
Yderligere ser vi gerne du kan sige tjek til et par af følgende punkter:
Vi sørger selvfølgelig for den nødvendige oplæring hvis nødvendigt og der vil altid være en leder klar på dialog i forhold til dine ønsker om udvikling.
Det er et spændende job vi tilbyder og vi er klar til ansættelser hurtigst muligt, så vent ikke med at sende din ansøgning samt CV til cura@curaskade.dk.
Løn efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkomment til at ringe til Driftsleder Patrick Drescher på tlf: 41777781.
Pressemeddelelse 25.08.2022
Cura A/S skifter ejer!
Ejerne af Cura A/S har indgået en aftale om at sælge deres andele til investor Brian Sørensen.
Cura A/S er opbygget af deres nuværende ledelsesteam, men de seneste år har der været uenighed om, hvilken vej selskabet skulle gå. Ejerne har derfor besluttet at finde en investor, som kan være med til at udvikle Cura A/S til fremtiden.
Selskabets stifter og direktør Henrik Madsen har valgt at stoppe i Cura A/S, og den nye direktør bliver den nuværende HR-chef Bettina Manniche, som har indgået i ledergruppen siden selskabets etablering.
Der er i forbindelse med transaktionen foretaget ændring i bestyrelsen. Den fremtidige bestyrelse vil bestå den tidligere direktør af SSG A/S Michael Nielsen, direktør i Combi Byg A/S Jens Larsen, advokat Allan Schou og Investor Brian Sørensen.
Derudover er det aftalt, at storkundechef Flemming Sørensen, økonomichef Claus Johansen og direktør Bettina Manniche indgår i ejerkredsen.
Investor Brian Sørensen udtaler:
”Jeg blev præsenteret for Cura A/S og syntes straks, at det var en spændende virksomhed. Det er fantastisk, at ledelse og medarbejdere har opbygget denne virksomhed på 10 år. Jeg forventer at kunne tilføre en fokusering på vores kerneforretning, og jeg vil arbejde for at skabe vækst og opbygning af en endnu stærkere forretning baseret på kundeservice i verdensklasse.”
Direktør for Cura A/S Bettina Manniche udtaler:
”Vi er rigtig glade for denne mulighed, og vi tror på, at vi i ledergruppen og med medarbejderne kan være med til at skabe fremtidens Cura A/S. Vi er glade for, at vi sammen med Brian Sørensen sikrer kontinuiteten i virksomheden.
Parterne oplyser ikke salgsprisen.
Kontakt
Bettina Manniche på 41 77 77 80 eller skriv til bmm@curaskade.dk
Om Cura A/S
Cura A/S blev grundlagt i 2012 med Skadeservice inden for forsikringsbranchen, kommuner, hospitaler, boligselskaber samt industrien. Vi er bemandet døgnet rundt, 365 dage om året og vores vagtbiler er udstyret med materiel til at kunne håndtere akutte skader.
Cura A/S er organiseret i Servicebranchens Arbejdsgiverforening under Dansk Industri, hvilket er en sikkerhed for vores medarbejdere og kunder om velordnede arbejdsforhold og sikkerhed i leverancen.
Læs mere på www.curaskade.dk
Cura Skadeservice A/S fylder 10 år.
Den 14. maj putter vi 10 lys i lagkagen og fejrer at vi stadig blomstrer, er stærkere end nogensinde og er på vej mod noget endnu større!
Vi kan med stolthed se tilbage på 10 år med god samvittighed.
Siden Cura A/S slog dørene op, har vi stået inde for den gode service,
den gode arbejdsmoral og den professionelle udførsel, inden for vores metier.
Det er altid dejligt at gøre vores kunder og samarbejdspartnere glade og tilfredse. Det gør os glade.
I skal vide at vi fejrer denne dag takket være jer og takket være jeres vedvarende interesse i samarbejdet med vores virksomhed. Tak.
Endnu vigtigere og fuldstændig afgørende for Curas succes er vores medarbejdere.
Uden deres benhårde, professionelle og dedikerede indsats, ville vi ikke have klaret et eneste år i denne meget konkurrenceprægede branche.
Hver dag har vi alle som én hjulpet hinanden til at levere gang på gang. Den gode moral og det gode arbejdsmiljø er bare blevet bedre dag for dag og vi fortsætter glædeligt vores arbejde, med at få alle ansatte til at føle sig hjemme og godt tilpas i Cura A/S.
Så tusind tak skal I alle have for den fremragende indsats og lad os fortsat hjælpe hinanden til at gøre de næste 10 år endnu bedre.
“Et af mine fokusområder er Curas medarbejdere, for kun her igennem, kan vi gøre vores kunder til førsteprioritet.”
Med Venlig Hilsen
Henrik Madsen
Adm. direktør
Hos Cura ligger det dybt i os at hjælpe andre.
Kræft er den hyppigste dødsårsag og rammer hver tredje person. Vi kommer alle, på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv, i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 42 danskere livet. Hver en krone tæller, så vi kan komme kræften til livs. Derfor støtter Cura igen i år Knæk Cancer.
Cura går Nord og derved er ringen ved at være sluttet på Sjælland.
Det er en stor fornøjelse at kunne melde ud, at Statera Mandskab ApS er blevet en del af Cura A/S.
Mike Mortensen, tidligere ejer af Statera Mandskab ApS og nu medejer, vil pr. 01.10.2020 være ansat som Centerchef i Cura Nord.
Mike har fulgt Cura A/S i snart 6 år, med projektlederopgaver, vagtopgaver samt ydet bistand med vikarer og industriservice.
Cura Nord kommer til at bestå af tre ben:
– Cura Skadeservice
– Cura Industriservice
– Statera Mandskab ApS
Med disse tiltag, er det vores mål at opnå en større synergi for vores kunder.
Cura Nord / Mike ser frem til at løfte opgaver, for nuværende samt kommende kunder.
Henrik Madsen
Adm. Direktør
Så kom dagen, hvor det er med stor fornøjelse, at Cura A/S åbner Skadeservice Center i Næstved.
Dette sker med Center Chef Søren Hansen tlf. 41 77 77 96 i spidsen.
Søren som har mange års erfaring som projektleder, kommer fra vores Rødovre afdeling.
Søren har taget udfordringen op og vil i Cura´s ånd, viderefører vores store krav til os selv, for herigennem at gøre vores kunder, medlemmer/skadelidte og ansatte til 1 prioritet.
En tak til Curas kundekreds for at støtte op omkring projektet.
Søren ser frem til at tage imod nuværende, som kommende kunder.
Se adresse m.m. på Curas hjemmeside www.curaskade.dk
Med Venlig Hilsen
Adm. Direktør
Henrik Madsen
Hos Cura tager vi Corona alvorligt, idet vi kommer ud på alle slags skader og dermed møder mange mennesker, både i private hjem, men også i offentlige sektorer.
Tiltag hos Cura:
På baggrund af sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger, henviser Cura til https://www.sst.dk/corona som løbende opdateres med spørgsmål og svar om Coronavirus samt opdateringer om lande og områder med COVID-19 med en grad af smittespredning, der giver anledning til særlige forholdsregler